Du er her
Hjem > Maritimt > 3 former for tusmørke: Borgerlig, nautisk & astronomisk

3 former for tusmørke: Borgerlig, nautisk & astronomisk

Skumring - Ankerplads Vest for Hørby Havn i Holbæk Fjord

Kilde: Navigation I, K. Gravgaard Hansen et al., 1. udg., 1982, Dir. for Søf.uddannelsen [5610] Navigation I, K. Gravgaard Hansen, revideret 1. udg., 1992, Weilbach

TUSMØRKE

Perioden fra solen er gået ned til den er et vist antal grader under horisonten.

Tusmørket kan defineres på tre forskellige måder:
  1. Borgerligt eller civilt tusmørke:Varer fra solnedgang, til solen er 6 grader under horisonten
  2. Nautisk tusmørke:Varer til solen er 12 grader under horisonten
  3. Astronomisk tusmørke:Varer, til solen er 18 grader under horisonten

Skumring
Om morgenen gælder de samme vinkler for solen for tusmørket på hhv. 18, 12 og 6 grader og indtil dens opgang (twilight).
Link: http://www.jmarcussen.dk/maritim/ordbog/term.php?id=15603

Fra Wikipedia: Tusmørke

Tusmørke er betegnelsen for det tidsrum hvor solen er gået ned, men stadig er mindre end et vist antal grader under horisonten. Der er defineret 3 former for tusmørke: borgerligt, nautisk og astronomisk tusmørke

  1. Borgerligt tusmørke defineres ved, at solens centrum er mellem 0 og 6 grader under horisonten. Borgerligt tusmørke er hvad vi almindeligvis betegner som tusmørke. Som hovedregel kan udendørs aktiviteter foregå uden kunstigt lys, og både horisonten og genstande på jorden kan tydeligt ses.
  2. Nautisk tusmørke defineres ved, at solens centrum er mellem 6 og 12 grader under horisonten. Man kan som regel se omridset af genstande på jorden, mens horisonten er mere vanskelig at skelne.
  3. Astronomisk tusmørke defineres ved, at solens centrum er mellem 12 og 18 grader under horisonten. Ved astronomisk tusmørke ses et mere eller mindre kraftigt genskær af solens lys på nattehimlen. Når der er astronomisk tusmørke hele natten, kalder vi det i Danmark for lyse nætter.
Solnedgang i Nykøbing bugt
Solnedgang i Nykøbing bugt

Når solens centrum er mere end 18 grader under horisonten, kaldes det nattemørke.

Overgangen mellem dag og nat benævnes aftenskumring, aftendæmring, mørkning og skumring – hvorimod overgangen mellem nat og dag benævnes morgendæmring, dæmring og gry.

Disse grænser er internationale standarder og har været anvendt i nautiske almanakker i mange år, men i danske borgerlige almanakker var det borgerlige tusmørke indtil 1984 beregnet som varende fra solnedgang til
Solen var 6° 24′ under horisonten, og i lærebog i navigation fra 1914 er grænserne for astronomisk tusmørke mellem 6° og 16°, mens Tuxens lærebog fra 1869 anvender grænsen 6°,5 for borgerligt og 18° for astronomisk. Morgentusmørket kaldes dæmring eller dagning, og aftentusmørket kaldes skumring. morning twilight.

Top
Translate »