Du er her
Hjem > Historie > Isøre og skansehage i Isefjorden

Isøre og skansehage i Isefjorden

Isøre - Isefjord - Sjælland

ISØRE - ISI OG ØRE..

Isøre, indtil 1300-tallet navnet på en landsby, som siden blev til Rørvig. Ved Isøre lå en god naturhavn, hvor ledingsflåden (se leding) samledes. Folk fra hele riget var til stede ved to kongevalg ved Isøre, Harald 3. Hens i 1074 og Niels' i 1104.

etymologi:

Ordet Isøre kendes fra 1257 som Ysora, af fjordnavnet *Isi, se Isefjord, og øre 'gruset strandbred'.

Poulsen, Bjørn: Isøre i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 24. juli 2020 fra https://denstoredanske.lex.dk/Is%C3%B8re
https://denstoredanske.lex.dk/Is%C3%B8re?utm_source=denstoredanske.dk&utm_medium=redirectFromGoogle&utm_campaign=DSDredirect

ISEFJORD

etymologi:

Navnet Isefjord kendes fra 1200-t. som Ysefiorth, af *Isi 'den (tidligt) isfyldte', ældre navn på fjorden

https://denstoredanske.lex.dk/Isefjord

SKANSEHAGE

Citat fra Wikipedia: https://da.wikipedia.org/wiki/Skansehage

Skansehage er en tange på Rørvighalvøen (Rørvig Sogn) ved det yderste af Isefjorden. Den har navn efter en skanse der blev opført i forbindelse med Englandskrigene (1807-1814). Området består primært af sommerhuse og feriekolonier tilegnet skoler i Københavnsområdet. Tangen vokser én meter pr. år. Bebyggelsen yderst på Skansehage, der i dag er feriekoloni, blev opført som koleralazaret og karantænestation under epidemien i 1853.

Skansehageområdet har i dag en spændende flora med bl.a. rensdyrlav og nikkende kobjælde. Skansehage er del af et større EU Natura 2000-område nr. 153 Havet og kysten mellem Hundested og Rørvig omkring Isefjordens munding hvor kysten fra Dybesø i det nordlige Rørvig til Skansehagebugten hele tiden er under forandring.

Derfor er det forkert, når man har troet, at bugten bag hagen var den af Saxo omtalte Isøre Havn. Skansehage eksisterede slet ikke på Saxos tid. Antagelig har Saxos læhavn ligget i en tidligere lagune nord for Skansehage – f.eks. Langesø Mose

Navnet Isøre skyldes antagelig de isskruninger, som af og til ophobes på stranden i Isefjordens munding. Det var indtil 1300-tallet tillige navnet på den landsby, som siden blev til Rørvig.

KONGEVALG PÅ ISØRE VED RØRVIG

I Danmarks Riges krønike, Danernes bedrifter, forfattet af Saxo i tiden fra 1190-1208, skriver han at danskerne holdt ting ved Isøre. Et samlingssted for flåden og hvor kongerne Harald (Hen) i 1074 og Niels i 1104 blev valgt.
Navnet, Isøre, henviser til landskabet på vest siden af indløbet til Isefjorden. I løbet af 1300-tallet skifter stedet navn til Rørvig. I dag er landskabet stærkt forandret af sandstorme, og en mindesten om kongevalgene er rejst på heden ved Skansehage.

Citat fra: https://www.vestmuseum.dk/viden/odsherreds-historie/middelalder/kongevalg-p%C3%A5-is%C3%B8re

ISØRE TINGSTED

Skønt Saxo antyder, at der oftere har været foretaget kongevalg på Isøre Ting, omtaler han det kun direkte to gange: efter mordet på Rolf Krake i Lejre i 500, og lang senere efter Svend Estridsens død i Roskilde i 1076. På den fredede Skansehage Hede ved Isøre Tingvej står Kongestenen til minde om Isøre Tingsted. Det var dog næppe her, at vikingetidens stormænd mødtes for at vælge deres konge, men nok ca. 3 km syd for Rørvig.

Området ved landsbyen Nakke gik indtil 1300-tallet under navnet Isøre. Dengang lå både byen Isøre og Nakke på hver deres små isser (øer) ude i Isefjorden, men på grund af sandflugt har landskabet ændret sig meget på 1000 år. En strategiske beliggenhed med udsigt til hele riget – Jylland mod vest, Sydsverige mod øst og indsejlingen til Sjælland og de to vigtige byer Lejre og Roskilde, så det har været et oplagt sted at mødes her, hvor flåden samtidig kunne ligge godt beskyttet inde i fjorden.

Citat fra: https://www.vikingeskibsmuseet.dk/fagligt/e-laering/viden-om-vikingetiden/vikingetidens-geografi/runesten-og-billedsten/spor-efter-vikingerne/isoere-tingsted

Isøre - Isefjord - Sjælland
Isøre - Isefjord - Sjælland

VIKINGERNES HAVN VED ISØRE

Netop vikingetiden har måske været en storhedstid for Rørvig, som man mener, er identisk med det sagnomspundne Isøre, der ifølge krønikeskriveren Saxo var Danmarks ældste fælles tingsted. Her er kongerne Harald Hen og Niels ifølge Saxo blevet kåret i årene 1076 og 1104.
Udover at være tingsted rådede Isøre over en vigtig havn, hvor vikingerne samledes, når de gik i leding eller på krigstogt, som man ville sige i dag.

Kongestenen på Isøre Tingvej, markerer, at der har ligget et tingsted. Man ved ikke, hvor hverken tingsted eller havn lå. Men teorien om, at havnen lå ved den nuværende Skansehage bugt – i dag en yndet ankerplads – holder ikke. Skansehage fandtes ikke i sin nuværende form dengang.
I stedet mener man, at Isøre Havn måske har ligget ved Langesø Mose ud mod Skansehage, og at indsejlingen har været nogenlunde der, hvor man fandt en kraftig guldring fra vikingetiden. Enkelte placerer havnen, hvor vikingerne samledes for at gå i leding ved Nakke.

Citat fra: https://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/naturguider/roervig-sandflugtsplantage/historie/

SKANSEHAGE OG ENGLÆNDERNE

I årene 1807-14 var Danmark og England i krig. Krigen brød ud, da englænderne i 1807 bortførte den danske flåde. Uden flåden lå de danske kyster ubeskyttede, og man besluttede derfor at opføre en række skanser og batterier rundt langs kysterne. Heriblandt ved Skansehage. Forsvarsværket skulle hindre fjendtlige skibe i at sejle ind i Isefjorden.

Der blev efter mange bryderier – bl.a. som følge af sandflugten – opført en 5-sidet såkaldt redoute og et halvcirkelformet batteri begge udstyret med kanoner.

Forsvarsværket kom imidlertid aldrig i aktion, og da krigen var forbi i 1814, blev skanserne rømmet og fik lov til at forfalde. I dag kan man se resterne af den 5-sidede redoute i landskabet.

Citat fra: https://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/naturguider/roervig-sandflugtsplantage/historie/

Top
Translate »